Robberball

Som snowball, men i stedet for at man har et par, der skal splitte op og finde nye partnere, så skal dem, der ikke danser, steal’e sig ind i ballet. Det bliver de så nok nødt til at gøre to og to, men det går nok,

Muligvis kunne man bruge det i en ‘politi og røvere’-temafest,

Tænker: Peter Juul

Swingteringsløb

Et orienteringsløb for dansere (måske også ikke-dansere), hvor man skal finde poster rundt omkring i København. Ved hver post står et par, der stiller et danserelateret spørgsmål eller blot udfører en dans/rutine, som deltagerne skal svare på eller gætte.

Kunne kombineres med en skovtur med grill i fælledparken (det sidste kræver selvfølgelig godt vejr og sommer) eller op mod et andet arrangement, som en opvarmer.

Der skal naturligvis være præmier til de bedste.

Tænker: Allan Schmidt

Oversigt over hvem der tager til internationale arrangementer

Vedr. arrangementer/ kurser og lign. i udlandet/steder der skal rejses til: For at fremme fællesskabet i klubben kunne vi måske oprette nogle doodles eller lign., som viser, hvem der vil rejse derhen – det kunne have “smittende” virkning, når man ved, at andre fra klubben tager af sted.

Nogle gange snakker de, der kender hinanden fra ét hold med hinanden, men netop fordi der er så mange hold, kunne det blive nemmere at overskue, hvor stor en “gruppe” fra klubben der har interesse at tage af sted.

Tænker: Petra Andersen

Badge til nybegyndere

Lave en badge som vi kan give nye dansere – eksempelvis: “Pas på mig. Jeg er ny på dansegulvet.” og så lære de mere erfarne at de skal danse ekstra med og have fokus på folk, der bærer badgen (det er et faktum, at nye dansere får en meget bedre oplevelse og lyst til at danse videre, når de erfarne danser med).

Tænker: Allan Schmidt