Flinke leads

En mulighed for at skaffe ekstra leads, er at tilbyde leads på højere nivauer mulighed for gratis at deltage på de lavere hold som deres anden lektion. Jeg ved slet ikke om det allerede er en praksis Swingshoes benytter sig af, eller i hvor høj grad man aktivt opfordrer leaders til at melde sig.

Tænker: Joen Bølling Gardar

Nye holdnavne

Vi kunne komme på nogle sigende navne til vores hold istedet for hold 0-4. Noget a la Swingkittens, swingcats eller noget helt andet end dyr, bare det associerer, at man vokser med niveauerne. Og så oprette facebook grupper til alle niveauerne med samme navne.

Tænker: Dorthe Lyngby

Månedens playliste

En ny ide er månedens playliste, hvor (eksempelvis) en underviser laver en playliste på minimum 25-30 numre, som underviseren synes er fede at danse swingdans til?

Noget, der viser hvem underviseren er, hvilken musiksmag de har og hvad de mener swingmiljøet går glip af?

Tænker: Allan Schmidt

Badge til nybegyndere

Lave en badge som vi kan give nye dansere – eksempelvis: “Pas på mig. Jeg er ny på dansegulvet.” og så lære de mere erfarne at de skal danse ekstra med og have fokus på folk, der bærer badgen (det er et faktum, at nye dansere får en meget bedre oplevelse og lyst til at danse videre, når de erfarne danser med).

Tænker: Allan Schmidt