Summer Classes 2012

Hej,

for første gang nogen sinde åbner vi for Summer Classes, der giver dig mulighed for at danse endnu mere henover sommeren indtil efterårssæsonen starter igen.

Vi har booket Værkstedet (den lille sal) og Foyeren (det lille lokale til højre for indgangen) i Idrætsfabrikken og vil næsten hver mandag stå for et lille dansearrangement.

Den almindelige lindy undervisning starter den mandag 3. september og indtil da kan du danse med:

  • 02/07: Underviser
  • 09/07: Fælledparken (mød op og dans med)
  • 16/07: Fælledparken (mød op og dans med)
  • 23/07: Underviser
  • 30/07: Ekstratræning / social dans – ingen underviser
  • 06/08: Underviser
  • 13/08: Underviser
  • 20/08: Underviser
  • 27/08: Underviser

Vi pusler med de sidste detaljer, men glæder os til at kunne afsløre det endelige program med undervisere og indhold. Én ting er dog sikkert: Det bliver godt. Der er endda også chance for, at du bliver udsat for ting, du ikke normalt vil støde på til hverken normal undervisning eller workshop.

.. men hvad koster det?
Hvis du har et gyldigt medlemskort fra SwingShoes er det hele gratis.

Hvis du ikke er medlem nu, kan du alligevel møde op, betale 60 kroner til underviseren, blive medlem og danse med. Gør du det, må du meget gerne møde op i god tid, så holdet kan starte til tiden, selvom I er flere, der skal betale.

.. hvad gør jeg så?
Du møder simpelthen bare op på mandag og får en fed aften med alle os andre. Såre simpelt.

.. er der kun Summer Classes?
Nej. Der er masser af muligheder for at danse hele sommeren. Kig i vores kalender over swingarrangementer i København og find inspiration.

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes