Sommerdans i Fælledparken 11. juli 2011

I går var der endnu engang undervisning i swingdans i forbindelse med sommerdans i Fælledparken. Signe Frydenlund underviste i de hurtige charleston trin og der var hurtigt store smil og danseselvsikkerhed hos alle – også selvom det gik stærkt.

Signe startede med at køre de simple grundtrin igennem inden hun gik videre til lidt fri leg og endelig en charleston rutine. Det ser avanceret ud, men alt er lært på en time.

httpsh://www.youtube.com/watch?v=uMKbClGHWso

Efter Signes undervisning var der fri dans og det blev udnyttet til fulde. Der blev danset charleston, lindy hop, shag og bare leget til musikken. Fedt arrangement og en masse glade dansere – både de erfarne og dem, der kun havde swingdanset en time forinden.

Hvis du også vil prøve kræfter med swingdans under den åbne himmel, er der endnu en chance i forbindelse med Sommerdans i Fælledparken. På mandag d. 18. juli er det vores egen Jesper Andersen og hans partner Camilla, der står for balboa undervisning.

Balboa er en hurtig tæt dans og meget anderledes fra lindy hop, som vi ellers danser – men en fantastisk dans.

Udover Sommerdans er der masser af andre muligheder for at swingdanse. Se kalenderen for swingarrangementer i Fælledparken og resten af København.

Her er lidt billeder fra Signe Frydenlunds undervisning i charleston.

[flickr album=72157627055781801 num=10 size=Medium]

Her er swingdansen givet fri.

[flickr album=72157627055811773 num=10 size=Medium]