Sommerafslutning, kort workshop med Kati og det løse

Hej,

Sommerafslutning d. 18. juni
På mandag er der sæsonafslutning i SwingShoes. Derfor samler vi alle hold og laver en fællesaften med en sjov, ballede, live band og masser af dans. Det starter klokken 19:00 i Vesterbro Kulturhus.

Kom, fest og lad os sætte et swingende punktum for den almindelige undervisning inden sommerferien.

Kort workshop med Kati
Sidste korte workshop inden sommerferien er søndag d. 24. juni og den står Kati for. Hun underviser denne gang i jazz moves og jam circle og du får mulighed for at prøve kræfter med basic jazz steps som Susi Q, Boogie forward, Boogie back, Crazy legs og mange andre. Kati viser også hvordan du får trinene ind i din dans, så det virker naturligt og så du får endnu flere muligheder for at lege med musikken.

Kati skriver selv:
Jeg dekorerer min egen dans rigtig meget med jazz, og synes at det er enormt sjovt. Jazz tilføjer også evnen til at kontrollere kropbevægelser og er godt f.eks til balance.

Derudover vil Kati vise hvad en jam circle er, hvorfor det ikke er farligt og hvordan du kan være med.
Læs mere, se en video af en jam circle og tilmeld dig her

Swing Ball – Swing of Horror – fredag d. 13. juli
Nu kan du købe billet til Swing Ball d. 13. juli 2012 i Arbejdermuseet. Det bliver det største Swing Ball nogen sinde. Én rag time pianist, to battlende bands, en swingende DJ, overraskelser undervejs og masser af dans. Det bliver da ikke meget bedre.
Køb din billet her

Kalendermail
Der er rigtigt mange arrangementer henover sommeren og det kan være svært at holde styr på dem alle. Få en mail hver uge med arrangementer to uger frem. Så er du sikker på at du ikke går glip af noget.
Tilmeld dig her

Bonus: Swingmusik
Du kan aldrig få swingmusik nok. Jo mere, du lytter til musikken, jo mere går den i kroppen og jo nemmere får du ved at lege med, når du er på dansegulvet.

Vi har samlet en masse rigtigt gode links og playlister til fantastisk swingmusik, som med garanti sætter gang i fødderne.
Se listen her

.. og lad os så få danset noget.

Hilsen
SwingShoes