Swingdansen Lindyhop i Vild med dans

For første gang er Lindyhop med i Vild med dans og det er spændende. Rigtigt mange swingdansere kommer til at sidde foran skærmen for at se, hvordan vores passion bliver håndteret af tv-danserne.

Backstage
Hverken deltagere eller erfarne dansere har prøvet dansen før.

Derfor hev de fat i vores seje undervisere Kuno og Gosia til at forklare om dansen, hvordan den danses og hvorfor den er så forskellig fra alle de andre velkendte VMD-danse.

Efter forklaring, præsentation og en masse spørgsmål konstaterede de erfarne dansere at de var bange for dommernes vurdering.

Lindyens bounce er rigtigt uvant og dansen er for grounded i forhold til hvad deltagerne er vant til. Selv om de danser helt efter bogen, var de bange for at deres dans ville se for laid back og sjusket ud i forhold til de normale danse og det duer ikke hos dommerne, som heller ikke er vant til at dømme swingdansere.

Deltagerne kunne med andre ord få minuspoint for at gøre det rigtigt, så Kuno og Gosia måtte også have fat i dommerne med videoer på rigtig lindyhop – både med helt old school dansere og mere nutidige

Et rigtigt lindypar
For at give lidt ekstra kulør sikrede Vild med dans holdet et andet skarpt Lindyhop par og SwingShoes undervisere – Per “Rock” og Just Joan til at vise, hvordan dansen rigtigt danses.

https://www.youtube.com/watch?v=-wlYpq3OVJM

Vi krydser fingre for at det går for Allan, Sofie og alle de andre dansere og håber, de har kondien til at holde tempoet kørende i helt op til to minutter og 45 sekunder.