Indkaldelse til generalforsamling den 26. marts 2012

Swing Shoes indkalder til generalforsamling den 26. marts 2012 fra kl 19.00-21.00 i Vesterbro Kulturhus, Salen på 3. sal.Der vil ikke være undervisning den mandag. Istedet vil vi efter generalforsamlingen danse i Salen på Vesterbro Kulturhus.

Hvis du har lyst til at gå ind i bestyrelsesarbejdet eller give en hånd med på anden vis, så er du velkommen til at tage en snak med en fra bestyrelsen om mandagen eller skrive til os på info@swingshoes.dk.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til info@swingshoes.dk. Forslaget skal være os i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen, og vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.

Dagsorden for generalforsamlingen er:

  1. Valg af stemmetæller.
  2. Valg af dirigent.
  3. Valg af referent.
  4. Formanden aflægger beretning.
  5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
  6. Godkendelse af budget.
  7. Behandling af indkomne forslag. Bestyrelsen har forslag til vedtægtsændringer, se længere nede i indkaldelsen.
  8. Valg af:
    a) Formand, Dorthe genopstiller ikke
    b) Næstformand, Allan er ikke på valg
    c) Kasserer, Finn er ikke på valg
    d) 2 bestyrelsesmedlemmer, Corinne genopstiller, Tilde fratræder
    e) 2 bestyrelsessuppleanter, Morten genopstiller, Birgitte genopstiller ikke
    f)  Valg af 2 revisorer og revisorsuppleant
  9. Eventuelt.

Forslag til vedtægtsændringer. Tekst med kursiv ønskes slettet.

§ 4 Kontingent og entre
Kontingentet størrelse og gyldighedsperiode fastsættes løbende af bestyrelsen.
Unge under 18 år betaler 1/2 kontingent.
Kontingentbetalingen for helt nye medlemmer kan deles i 2 rater. 1. rate betales første gang personen deltager i et af foreningens arrangementer og 2. rate betales anden gang personen deltager i et af foreningens arrangementer. Bestyrelsen fastsætter løbende størrelsen af de to rater.
Der betales entre ved hvert foreningsmøde.
Entreens størrelse fastsættes løbende af bestyrelsen. Der vil blive opkrævet forhøjet entre ved arrangementer med livebands.

Ændringsforslag
§ 4 Bestyrelsen foreslår, at teksten “Der betales entre ved hvert foreningsmøde. Entreens størrelse…” ændres til “Der kan opkræves betaling til foreningens aktiviteter. Betalingens størrelse…”

§ 5 Udmeldelse
Udmeldelse af foreningen kan ske til enhver tid. Meddelelse herom skal ske skriftligt til bestyrelsen.

§ 6 Generalforsamling

Indkaldelsen skal indeholde dato for dennes offentliggørelse. I forbindelse med offentliggørelsen udsendes dagsorden i nyhedsmail, der udsendes med mindst 14 dages varsel.
Såfremt bestyrelsen skønner det nødvendigt i stedet at skrive brev til hvert enkelt medlem, gøres dette.
De medlemmer, der ønsker at modtage indkaldelsen pr. post, skal skriftligt anmode om det. Ved anmodningen skal der oplyses medlemsnummer, navn og adresse.

§ 7 Generalforsamlingens dagsorden

Bestyrelsen består af 5 medlemmer (jf. § 7, pkt. 7 a-d), der vælges forskudt lige og ulige år for en periode på 2 år ad gangen. I lige år vælges formand og det ene bestyrelsesmedlem. I ulige år vælges næstformand, kasserer og det andet bestyrelsesmedlem.

Ændringsforslag §7
1. Valg af referent tilføjes som punkt 3 på dagsordnen,
2. Bestyrelsen foreslår, at ovennævnte tekst ændres til “Der vælges hvert år 5 medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig selv og fordeler formand, næstformand, kasserer og bestyrelsesposter imellem sig. Hvis der er flere, der ønsker at opstille til bestyrelsen, så bliver de 5 medlemmer valgt, som får flest personlige stemmer.”,
3. Bestyrelsen foreslår, at der under pkt. 7 f  kun vælges 1 revisor imod de nuværende 2 revisorer

Indkaldelsen er offentliggjort 11.03.2012

Vi ses til generalforsamlingen !!

Hilsen Dorthe, Allan, Finn, Tilde, Corinne, Morten og Birgitte
(Bestyrelsen i Swing Shoes)

2012 er godt igang og SwingShoes mangler hjælp

Hej,

2011 var et fantastisk år for SwingShoes. Vi fik blandt andet:

  • ny bestyrelse
  • ny hjemmeside
  • korte workshops hver måned
  • flere lindy hold (både på Idrætsfabrikken og Stengade)
  • flyttet lokaler
  • et solo charleston hold
  • fyldt alle begynderworkshops
  • en masse nye glade medlemmer
  • flere dygtige undervisere
  • fire Swing Balls

og en masse dans ude omkring i byen. Vi gik et par gear op i aktiviteter og vi vil gerne takke alle medlemmer og jer, der var med på vejen.

I 2012 vil vi gøre det endnu bedre, så vi har brug for ekstra hænder og her kommer du måske ind i billedet. Hvis du kan se dig selv i en (eller flere?) af de følgende områder, så send en mail til info@swingshoes.dk.

Bestyrelsesmedlemmer
Der er snart generalforsamling og vi får brug for nye kræfter til et par poster. Alle er lige uanset titel for det vigtigste er at du vil SwingShoes og brænder for dansen. Skriv til info@swingshoes.dk, hvis du vil være med til at bestemme, hvor SwingShoes skal hen.

Hjælpere i det daglige
Har du erfaring med markedsføring, sociale medier, hjemmesideopdatering (WordPress), tekstforfatning eller andre PR-relaterede områder og har du lyst til at give en hånd med, så skriv til os.

Skriv også gerne selvom du har evner som ligger helt andre steder. Vi har så mange ideer og gang i så mange ting, at du kan blive tovholder og ansvarlig for en opgave (eller flere) og få SwingShoes i endnu højere gear. Vi kan også bruge dig selvom du ikke vil have ansvar, men bare vil give en hånd med. Skriv til info@swingshoes.dk.

Aktive medlemmer med gode ideer
Har du en god ide som gavner SwingShoes og swingmiljøet? Skriv til info@swingshoes.dk med en kort beskrivelse inklusiv hvad du skal bruge af støtte (også økonomisk) og hvad du selv vil gøre. Chancen for at vi samler den op og giver dig muligheden for at bringe den til dørs er meget stor. Skriv også, hvis du bare har en brandgod ide, men ikke tid eller lyst til at stå for den.

Tænketank
Vil du være med i en tænketank, der samler ideer, brainstormer og finder på de næste nye frække tiltag? Skriv til info@swingshoes.dk og lad os få sat de kreative sammen.

2012 skal med andre ord være året, hvor SwingShoes rykker og bringer medlemmerne endnu mere på banen.

Er du en af dem?

Hilsen
SwingShoes

Undervisning på Hold 4 – 13. februar 2012

https://youtu.be/xPsvREKDfwg

  • Udskiftede trippelstep med et scissor kicks på 1og2 og 7og8
  • Flyttede scissor kicks til  5og6 og 7og8
  • Udskiftede trippelstep på 7og8 med en lille lækker snas

Hvis du har lyst til at filme efter undervisningen, så skriv en mail til info@swingshoes.dk (eller fang os til undervisningen), så vi kan udvide vores videoarkiv og hjælpe hinanden med at huske det lærte.