Summer Classes 2012 på mandag – Manuel og Mariel fra Argentina underviser

SwingShoes logo - swingdans i København

Hej,

Så er det tid til at afsløre hvad Summer Class overraskelsen er. På mandag er undervisningen nemlig endnu mere speciel end normalt.

Vi har overtalt Manuel og Mariel fra Argentina (se en video med dem) til at blive en ekstra dag i Danmark efter vores internationale workshop i weekenden (der er stadig flere pladser. Klik, hvis du vil med).

Det betyder, at mandag d. 13. august underviser Manuel og Mariel i aerials (kast). De kører to klasser – en for begyndere og en for intermediate / advanced.

Begginer
Manuel/Mariel skriver: “We’ll learn some easy aerials, working a lot on the connection technique. We’ll learn how to start preparing your body and your mind for doing aerials and how to train with a partner.”

Krav for at være med: Du skal have danset i seks måneder.

Intermediate-Advanced
Manuel/Mariel skriver: “Have you done some aerials before? Here we’ll work on more advanced aerials and improve your connection so you can do whatever you want and make it look amazing!”

Krav for at være med: Du skal have deltaget i aerials undervisning før – eksempelvis Beginner-timen.

.. hvor og hvornår?
Værkstedet (til venstre for indgangen) på Idrætsfabrikken, Valdemarsgade 12, 1665 København V.

19:00 – 20:15: Begyndere
20:15 – 21:45: Intermediate / Advanced

Bagefter er der social dans frem til 23:00.

.. hvad koster det?
Hvis du har et gyldigt medlemskort fra SwingShoes, er det hele gratis. Husk at tage medlemskortet med. Hvis du var medlem i foråret (F2012) gælder dit medlemsskab til 1. september 2012.

Hvis du ikke er medlem nu, kan du møde op, betale 60 kroner, blive medlem og danse med. Gør du det, må du meget gerne møde op i god tid, så undervisningen kan starte til tiden, selvom I er flere, der skal betale.

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes

Summer Classes 2012 på mandag – Joen og Maia underviser

Hej,

Solen skinner og Summer Classes fortsætter.

Mandag d. 6. august underviser Joen og Maia og de vil bruge 1½ time på Etikette på det sociale dansegulv.

De skriver:
Vi vil snakke om hvordan man opfører sig på et dansegulv, noget om at byde op, give plads, vise hensyn, se sig for, sige undskyld om man rammer andre og så videre.

Der vil også være praktiske øvelser, hvor både leads og follows kan forbedre deres evner til at danse i snævre omgivelser.

.. hvor og hvornår?
Mandag d. 23. juli 19:00 – 20:30 i Foyer2 (til højre for indgangen) på Idrætsfabrikken, Valdemarsgade 12, 1665 København V. Bagefter er der social dans.

.. hvem kan være med?
Alle swingdansere – uanset om du endnu ikke har været på det sociale dansegulv endnu eller kunne bruge en genopfrisker.

.. hvad koster det?
Hvis du har et gyldigt medlemskort fra SwingShoes, er det hele gratis. Husk at tage medlemskortet med.

Hvis du ikke er medlem nu, kan du møde op, betale 60 kroner til underviseren, blive medlem og danse med. Gør du det, må du meget gerne møde op i god tid, så undervisningen kan starte til tiden, selvom I er flere, der skal betale.

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes

Summer Classes 2012 på mandag – Ingen underviser, men masser af social dans

Hej,

mandag d. 30. juli er det igen tid til Summer Classes.

Denne gang er der ingen undervisning, men til gengæld åbner dørene for social dans fra 19:00 – 23:00 med masser af swingende musik, glade mennesker og lækker dans.

.. hvor og hvornår?
Mandag d. 30. juli 19:00 – 23:00 i Værkstedet (til venstre for indgangen) på Idrætsfabrikken, Valdemarsgade 12, 1665 København V.

.. hvad koster det?
Ingenting. Duk op og dans med.

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes

Summer Classes 2012 på mandag – Kati og Per underviser

Hej,

efter dejlig dans i Fælledparken er det igen tid til Summer Classes.

Mandag d. 23. juli er det Kati og Per, der underviser og de vil gerne bruge to timer sammen med dig og fortælle om Musicality.

Kati skriver:
Create a story to the dance you are dancing! Practice how to begin a dance, and how to end one. How to dance to different styles of music. And learn to analyze a little bit structure of music.

We will also have conversations, what dancing means to people, and do some easy exercises how to get inspirations from each other and how to give place to each other, and not only concentrate to your own dancing.

Alle hold kan være med.

.. hvor og hvornår?
Mandag d. 23. juli 19:00 – 21:00 i Værkstedet (til venstre for indgangen) på Idrætsfabrikken, Valdemarsgade 12, 1665 København V. Bagefter er der social dans.

.. hvad koster det?
Hvis du har et gyldigt medlemskort fra SwingShoes, er det hele gratis. Husk at tage medlemskortet med.

Hvis du ikke er medlem nu, kan du møde op, betale 60 kroner til underviseren, blive medlem og danse med. Gør du det, må du meget gerne møde op i god tid, så undervisningen kan starte til tiden, selvom I er flere, der skal betale.

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes

Swingdans under Copenhagen Jazz Festival 2012 (den er startet)

Hej,

Copenhagen Jazz Festival 2012 startede i dag og er bestemt ikke kun for gamle mennesker, der sidder stille og roligt med cigaren, mens de lytter til musikken og vipper lidt med foden.

På ingen måde. Der er nemlig rigtigt mange dansemuligheder for swingdanserne. Faktisk så mange at vi har opgivet at opdatere vores kalender med dem alle sammen. Det er fedt og der kommer helt tiden nye spontane arrangementer til.

For at du kan følge med og vide, hvor du skal møde op de næste ni dage, bør du:

På den måde er du sikker på at få al viden i god nok tid til at du kan være med, når det sker og det gør det.

Vi vil dog nævne et par ting, som du ikke må gå glip af:

13/10: Swing Ball: Swing of Horror på Arbejdermuseet
Vi præsenterer det største Swing Ball nogensinde. Stedet er Arbejdermuseet med den rigtige stemning og gulvene til swingdans og du får en ragtime pianist, der åbner ballet, introundervisning, overraskelser, DJ og to bands, der battler mod hinanden i løbet af aftenen. Der er med andre ord lagt op til et brag af en swingende fest.
Læs mere og køb din billet her

10/07: Dixieland Jazz feat. Bylling & his Red Hot Stompers i Studenterhuset
Per ”Rock” præsenterer i samarbejde med Studenterhuset en aften ”For Dancers Only” (der betyder: VI BYDER OP TIL DANS) – med Bylling And His Red Stompers feat. Watson (US), hvor vi går tilbage til jazzens rødder, hvor jazz og dans gik hånd i hånd.
Læs mere her

09/07: Sommerdans i Fælledparken
På mandag er det vores egen Kati, der underviser i Lindy Hop med Erik Underbjerg, mens Per “Rock” står for musikken. Det er altid en god oplevelse med mange glade swingende mennesker.
Læs mere her

06/07 – 15/07: 10 x free swingdance classes på Kultorvet
Signe laver spas, ballade og finurligheder hver dag og du er velkommen til at danse med. Der er undervisning fra 17:00 – 18:00 og derefter i fri dans – måske på Kultorvet, måske et andet sted. Signe går efter at fylde Kultorvet med swingdansere, så tag vennerne under armen, mød op og swing løs.
Læs mere her

Er du klar på at danse lige nu (fredag aften), er der selvfølgelig også mulighed for det. 22:00 er der afterparty på Klaptræet.
Læs mere her

Der er virkeligt mange mange flere arrangementer, vi gerne vil nævne, men klik ind på de tre links og få brugt danseskoene de næste ni dage.

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes

Summer Classes 2012 – info om på mandag

Hej,

så er det snart tid til første gang Summer Classes 2012. Det er på mandag, det er på Idrætsfabrikken i Værkstedet (salen til venstre for hovedindgangen) og det er klokken 19:00.

Dorthe underviser fra 19:00 – 20:15 og derefter er der mulighed for social dans.

.. men hvad koster det?
Hvis du har et gyldigt medlemskort fra SwingShoes, er det hele gratis. Husk at tage medlemskortet med.

Hvis du ikke er medlem nu, kan du møde op, betale 60 kroner til underviseren, blive medlem og danse med. Gør du det, må du meget gerne møde op i god tid, så undervisningen kan starte til tiden, selvom I er flere, der skal betale.

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes

Summer Classes 2012

Hej,

for første gang nogen sinde åbner vi for Summer Classes, der giver dig mulighed for at danse endnu mere henover sommeren indtil efterårssæsonen starter igen.

Vi har booket Værkstedet (den lille sal) og Foyeren (det lille lokale til højre for indgangen) i Idrætsfabrikken og vil næsten hver mandag stå for et lille dansearrangement.

Den almindelige lindy undervisning starter den mandag 3. september og indtil da kan du danse med:

  • 02/07: Underviser
  • 09/07: Fælledparken (mød op og dans med)
  • 16/07: Fælledparken (mød op og dans med)
  • 23/07: Underviser
  • 30/07: Ekstratræning / social dans – ingen underviser
  • 06/08: Underviser
  • 13/08: Underviser
  • 20/08: Underviser
  • 27/08: Underviser

Vi pusler med de sidste detaljer, men glæder os til at kunne afsløre det endelige program med undervisere og indhold. Én ting er dog sikkert: Det bliver godt. Der er endda også chance for, at du bliver udsat for ting, du ikke normalt vil støde på til hverken normal undervisning eller workshop.

.. men hvad koster det?
Hvis du har et gyldigt medlemskort fra SwingShoes er det hele gratis.

Hvis du ikke er medlem nu, kan du alligevel møde op, betale 60 kroner til underviseren, blive medlem og danse med. Gør du det, må du meget gerne møde op i god tid, så holdet kan starte til tiden, selvom I er flere, der skal betale.

.. hvad gør jeg så?
Du møder simpelthen bare op på mandag og får en fed aften med alle os andre. Såre simpelt.

.. er der kun Summer Classes?
Nej. Der er masser af muligheder for at danse hele sommeren. Kig i vores kalender over swingarrangementer i København og find inspiration.

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes

Sommerafslutning, kort workshop med Kati og det løse

Hej,

Sommerafslutning d. 18. juni
På mandag er der sæsonafslutning i SwingShoes. Derfor samler vi alle hold og laver en fællesaften med en sjov, ballede, live band og masser af dans. Det starter klokken 19:00 i Vesterbro Kulturhus.

Kom, fest og lad os sætte et swingende punktum for den almindelige undervisning inden sommerferien.

Kort workshop med Kati
Sidste korte workshop inden sommerferien er søndag d. 24. juni og den står Kati for. Hun underviser denne gang i jazz moves og jam circle og du får mulighed for at prøve kræfter med basic jazz steps som Susi Q, Boogie forward, Boogie back, Crazy legs og mange andre. Kati viser også hvordan du får trinene ind i din dans, så det virker naturligt og så du får endnu flere muligheder for at lege med musikken.

Kati skriver selv:
Jeg dekorerer min egen dans rigtig meget med jazz, og synes at det er enormt sjovt. Jazz tilføjer også evnen til at kontrollere kropbevægelser og er godt f.eks til balance.

Derudover vil Kati vise hvad en jam circle er, hvorfor det ikke er farligt og hvordan du kan være med.
Læs mere, se en video af en jam circle og tilmeld dig her

Swing Ball – Swing of Horror – fredag d. 13. juli
Nu kan du købe billet til Swing Ball d. 13. juli 2012 i Arbejdermuseet. Det bliver det største Swing Ball nogen sinde. Én rag time pianist, to battlende bands, en swingende DJ, overraskelser undervejs og masser af dans. Det bliver da ikke meget bedre.
Køb din billet her

Kalendermail
Der er rigtigt mange arrangementer henover sommeren og det kan være svært at holde styr på dem alle. Få en mail hver uge med arrangementer to uger frem. Så er du sikker på at du ikke går glip af noget.
Tilmeld dig her

Bonus: Swingmusik
Du kan aldrig få swingmusik nok. Jo mere, du lytter til musikken, jo mere går den i kroppen og jo nemmere får du ved at lege med, når du er på dansegulvet.

Vi har samlet en masse rigtigt gode links og playlister til fantastisk swingmusik, som med garanti sætter gang i fødderne.
Se listen her

.. og lad os så få danset noget.

Hilsen
SwingShoes

Sæsonafslutning med live band, sommerdans og meget mere

Hej,

Sommerferien nærmer sig og det betyder at den almindelige undervisning snart stopper.

Sidste dag er mandag d. 18. juni, hvor vi holder en fællesaften med live band og masser af dans. Uanset om du danser Solo Charleston på Vesterbro Kulturhus eller lindyhop på Stengade eller Idrætsfabrikken, så mød op på

Vesterbro Kulturhus, Lyrskovgade 4, 3. sal, 1758 København V

og dans med alle de andre på tværs af hold og niveauer. Aftenen starter klokken 19:00, hvor vi laver en times undervisning for alle og derefter er der fri dans. Det plejer at være en kæmpesucces.

.. men, men, men ..

Selvom den almindelige undervisning er slut for denne sæson, er der stadig masser af muligheder for at danse sommeren igennem.

Sommerrunder
Vi arbejder lige nu på at tilbyde lidt ekstra henover sommeren. Vi har ikke helt lagt os fast endnu, men det kunne være individuel feedback, jazzrutiner, korte temaer, ekstratræning eller andet sjovt. Det hører du mere om, når vi har den del på plads.

Swing Ball fredag d. 13. juli
Næste Swing Ball bliver vildt. Vi snakker Arbejdermuseet (kæmpe lokale med fedt gulv til dans), to bands, der battler, ragtime pianist og en masse overraskelser i løbet af aftenen. Vi skriver ud igen, når du kan købe billet, men sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Nyt tilbud: Kalendermail
For at følge med i de mange ting, der kommer til at ske, har vi lavet en speciel funktion, så du kan få tilsendt en mail hver søndag med en oversigt over arrangementer de næste to uger.
Du kan melde dig til og læse mere her.

Udover Sommerunder og Swing Ball er nogen af mulighederne:

Jazzfestival 
Der er Copenhagen Jazzfestival 2012 fra d. 6.-15. juli. Der vil være masser af aktiviteter og arrangementer for danserne. Programmet er ikke helt på plads, men du kan følge med på Dancing At Copenhagens Jazzfestivals hjemmeside.

Sommerdans i Fælledparken
Igen i år er der Sommerdans i Fælledparken. Der er som altid rigtigt mange forskellige slags danse, men du kan bide mærke i 25/6 (Balboa), 9/7 (Lindyhop) og 16/7 (Charleston).
Vi laver ingen aktiviteter på de tre dage og opfordrer til i stedet til, at du dukker op og danser.
Her kan du lidt billeder og video fra sidste års lindyhoparrangement i Fælledparken.

Det bliver en god sommer.

Hilsen
SwingShoes

25% rabat på Tivolis Årskort og Sølvkort

Hej,

Tivoli, Jacob fra High T Band og SwingShoes er gået sammen for at give dig en mulighed for at komme billigere ind til swingdans i Tivoli om lørdagen.

Du får nemlig 25% rabat på Tivolis Årskort og Sølvkort. Normalprisen på et Årskort er 260 kroner, men du kan købe det for 195 kroner. Sølvkortet koster 550 kroner, men du kan købe det for 412,50 kroner.

Tilbuddet gælder i syv dage og er kun for dansere (så lad være med at sprede linket).

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes

Skriv din e-mail herunder og få tilsendt koden, så du kan logge ind og købe kort med god rabat.

Tilbuddet er udløbet

(du bliver automatisk sendt videre til siden, hvor du skal indtaste koden)