Sara
Hvordan begyndte du at danse?
Sandsynligvis allerede i min vugge… Der går rygter om, at jeg dansede og optrådte for min familie fra en meget, meget ung alder. Fotografiske beviser bekræfter, at jeg er skyldig som anklaget. Men ja, jeg begyndte min dansekarriere med balletundervisning som seksårig. I tolv år i træk har jeg brugt timevis på at lære og opføre klassisk og moderne ballet.
Og efter et par år, hvor jeg forbeholdt dansen til aftener i byen og sporadiske lejligheder (hvordan jeg overlevede den tid, forbliver et mysterium, der skal løses), stødte jeg på en plakat (ja, gammeldags smukt papir!), der reklamerede for Lindy Hop-undervisning i nærheden. Jeg havde prøvet det til en sommerfestival, og jeg kunne godt lide det dengang... hvorfor ikke give det en chance? Og her er vi så, omkring ti år senere, og mere end nogensinde før fysisk og følelsesmæssigt ude af stand til at modstå en trommerytme.
Hvad elsker du mest ved at undervise?
For mig har de bedste danselektioner også været vigtige livslærer, så jeg håber, at jeg af og til kan røre folk på samme måde. Jeg sætter stor pris på bevægelsesteknik, da jeg ser den som et uvurderligt redskab til at dykke dybere ned i kroppen og forstå, hvad den kan fortælle. I sidste ende er det, jeg elsker mest, når jeg ser mine elever finde nye måder at fornemme musikken på, være til stede i nuet og udtrykke sig gennem bevægelse.
Hvad betyder swingdans for dig?
Swingdans betyder, at jeg kan være… mig selv, bare mig selv. I harmoni med musikken, de andre og dansegulvet. Det giver mig mulighed for at være til stede og udtrykke mig på måder, som intet andet kan. Helt ærligt, det er på en måde helende, spirituelt og næsten umuligt at sætte ord på. Jeg udfordrer dig til at komme og danse med mig og opleve det selv!
Hvad er din yndlingsjazzsang eller -kunstner?
Skal jeg virkelig vælge én favorit? Okay, jeg har en svaghed for »On the Sunny Side of the Street« – en indspilning fra 1974 med Illinois Jacquet (fra albummet *The Definitive Black & Blue Sessions: Bottoms Up*, med den store mester Papa Jo Jones på trommer) – men har vi ikke alle det? Tæt efter følger »A Smooth One« – Benny Goodman Sextet, 1941 (med den fandens fantastiske Charlie Christian på guitar) og også en fremragende pianoversion af Junior Mance fra 1959. Lige nu er jeg helt vild med Hot Swing Sextets (2025) coverversion af Illinois Jacquets "Frantic Fanny" (eller hvad som helst andet fra dem – de fyre kan virkelig spille).
Sjovt faktum eller hemmeligt talent?
Hmm, min tunge kan nå spidsen af min næse! Desværre kan jeg næsten ikke matche den fleksibilitet andre steder i kroppen.
Det er ikke ligefrem hemmeligheder, og måske heller ikke rigtige talenter, men udover at danse har jeg også andre interesser, såsom fotografering, yoga, modestyling, madlavning og at spille en hel masse sudoku.
