3 gode tilbud og lidt Solo Charleston

Hej,

I denne mail finder du tre gode tilbud og lidt om næste runde Solo Charleston. Der er med andre ord masser af mulighed for at danse løs.

Snake City Jazzfestival 2012, 23.-26. august
En fed oplevelse med masser af musik, live bands og mulighed for danse. Som et specielt treat vil det 18 mand store big band High T Band spille op til lækker dialog med os dansere. Når de åbner gulvet, gælder det om at være med for det swinger.

Det helt store swingdanser event ligger om lørdagen fra 17:00 – 19:00, men hele festivalen skulle nok kunne rykke i fødderne på selv den sløveste danser.

Specielt tilbud: Normalprisen er 450 kroner, men dansere får HELE festivalen ALLE dage for kun 50 kroner. Så kan det ikke gøres meget billigere (bemærk: Billetter købes på stedet og rabatten opnås ved henvendelse i festivalsekretariatet ved ankomst til festivalen mod forevisning af dit SwingShoes medlemskort).
KÆMPESTORT tak til Jacob Rasmussen for at skaffe det gode tilbud.
Læs mere her

Leonardo Pedersen på Cafe AE, 2. maj kl. 20:00 ved Café Ae
Altid glad musik og mulighed for at danse.

Specielt tilbud: Hvis du tilmelder dig på Facebooksiden får du fri entre onsdag d. 2 maj. kl 20:00.
Læs mere og tilmeld dig her

Balboa-Miniworkshop for Lindyhoppere, ‎6. maj kl. 13:00 ved Råhuset
Workshoppen giver dig et kreativt indspark, hvis du vil udvikle dit repertoire i forhold til inspirerende trin, variationer og frem for alt nye måder at bruge musikken i swingdansen.

Niveau: Et basalt kendskab til Balboa/ Balswing vil være en fordel, men har man danset swing i et års tid og lærer hurtigt, kan man godt være med. Se en video her.
Tilmelding: Send en mail til dans@balboaland.dk
Læs mere her

Du kan se arrangementerne og mange flere i vores kalender over swingarrangementer i København.

Ny runde i Solo Charleston
Vi starter ny runde i Solo Charleston på mandag d. 30. april. Denne gang åbner vi dørene for to hold – nybegyndere og fortsættere.

Der er et begrænset antal pladser på holdene, så du skal ikke vente for længe, hvis du gerne vil med. Du behøver ikke en partner for at tilmelde dig.
Læs mere og tilmeld dig her

Vi ses på dansegulvet.

Hilsen
SwingShoes